Fredag den 16. november, 2018
The Swinging Sisters.
Der var livsbekræftende besøg af Signe, Karen og Inger Juhl, tre swingende søstre fra Esbjerg og omegn. The Swinging Sisters leverer med deres flotte optræden en varm hyldest til 30’ernes og 40’ernes amerikanske kvindelige vokaltrioer, The Boswell Sisters og The Andrew Sisters. Konceptet blev lanceret i 2017 til Riverboat Festivalen i Silkeborg, hvor pigerne og deres forrygende backing tog et begejstret publikum med storm. Publikum kunne glæde sig over en aften hvor de blev ført tilbage til musikken fra depressionens og krigens USA. Udover de tre swingende søstre var der seks musikere på scenen: Henrik Gunde (piano) Nicolas Kock (bas), Bo Møller (guitar), Casper Mikkelsen (trommer), Brian Svendsen (klarinet/sax), Bjarke Nicolaisen(trompet). Koncerten foregik på VUC på Blåkildevej 17, Hobro.